Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Opstart i børnehaven

Når vi modtager et nyt barn og dets familie lægger vi vægt på, at både I og jeres barn føler jer velkomne i huset.

Når barnet begynder i børnehave, bliver barnet modtaget af sine "nye" voksne og får sin egen garderobe.

En medarbejder taler med jer om, hvordan starten i institutionen skal forløbe.
Vi anbefaler at forældrene giver sig god tid til opstarten i børnehaven, og har mulighed for at være sammen med barnet, de første par dage.

Barnet skal være sammen med en af sine forældre eller en anden barnet kender godt og er tryg ved.

Afsked:

Vi ved, at det i starten kan være svært at aflevere Jeres barn til os, men I må stole på, at vi tager god hånd om jeres barn og er ærlige, når vi fortæller om, hvordan barnet har det. Når I siger farvel til barnet er det vigtigt, at det bliver kort, enkel og tydeligt. Det forvirrer barnet meget, hvis i går og kommer igen flere gange.

At være alene:

Første gang Jeres barn skal være i børnehaven alene, kan I fx gå en tur eller sætte Jer ind i personalestuen og drikke en kop kaffe. Aftal et tidspunkt med os om, hvornår I kommer igen.

Hvis Jeres barn er meget ked af det, kan det være, at personalet vælger at kontakte/ hente Jer før tid…men lad os vurdere det, og hav tillid til, at vi er omkring Jeres barn hele tiden. Vi lader ikke et barn gå for sig selv og være ked af det!

 At spise:

Det kan være en stor oplevelse for Jeres barn at skulle spise i børnehaven. Der er mange nye børn og voksne og skulle forholde sig til, og mange nye indtryk, der skal bearbejdes..

Husk at meddele personalet og køkkenet, hvis der er madvarer Jeres barn ikke kan tåle, så tager vi hensyn til det.

 Samtale:

Efter ca. 3-4 måneder, eller løbende og efter behov, vil børnehaven tilbyde Jer en samtale, hvor vi taler om opstarten og barnets trivsel i børnehaven. Vi kan f.eks. tale om:

Hvordan har det været for jer, som familie, at starte i Børnehuset ved Volden?
Hvad har I oplevet af positive ting?
Hvordan reagere dit barn på at være i børnehaven?
Hvordan oplever I den daglige kommunikation omkring jeres barn?
Forslag til forandringer i forbindelse med start i børnehaven?